Indlæg i Politiken: “Hvis vi ikke tør rejse ud alene og lægge vores liv i andres hænder, kommer vi ingen vegne”

Et tænksomt øjeblik i tog i Schweiz. Den del af min sommer blev brugt på en solorejse på interrail gennem Central- og Østeuropa. 

I forbindelse med mordet på den svenske journalist Kim Wall, spurgte Politiken mig, om jeg ikke ville skrive et indlæg om mine overvejelser i forbindelse med at rejse alene som kvindelig journalist. Det tænkte jeg lidt over, og skrev så dette indlæg. Jeg rejser meget alene. Det vil jeg fortsætte med. Jeg kan og vil ikke leve mit liv mindre, fordi der eventuelt kan ske noget.

Et kort uddrag:

“For nylig rejste jeg tre uger rundt i Europa med tog. Det var fantastisk. Jeg delte løbende ud af mine oplevelser på Instagram, men mens jeg sad i et tog i Schweiz, kommenterede en person, at det var meget modigt af mig, at jeg var afsted alene.

Modigt? Det er da ved Gud ikke modigt at tage på ferie alene. Det burde det i hvert fald ikke være. Men det siger meget, at det hos nogle bliver anset for modigt at rejse alene som kvinde. Og et eller andet sted er der jo noget om det.

Hver gang jeg tager ud med en journalistisk kilde eller et nyt bekendtskab, er der en risiko for, at noget dårligt sker. Jeg er mænd fysisk underlegen. Sådan er det bare. Jeg vil hver dag kunne overmandes.”

Skriv et svar