Mine bedste pressetips vers. 2

Altinget bad mig for nylig om at komme med mine gode råd til at få bedre mediedækning. Da jeg delte artiklen, spurgte jeg, hvad jeg havde glemt. Her er de gode råd, jeg ikke havde fået med i første omgang.

 

Dygtige Claus Nordahl fra Altinget komprimerede for nylig en længere snak med mig ned til de her 14 råd til godt pressearbejde.

Da den kom online, delte jeg den via mine profiler på Facebook og LinkedIn og spurgte, hvad jeg havde glemt. For selvfølgelig var der ting, jeg ikke lige havde tænkt over i min snak med Claus. Her er en sammenfatning af de råd, dygtige folk meldte ind:

Foto og video

Hvis man pitcher en historie til tv, er det en rigtig god idé at have levende billeder, som redaktionen kan bruge i indslaget. Det behøver ikke være professionelt optaget, smartphone kvalitet er fint. Men tænk inden pitchet over muligheder og hav afklaring på, hvad der kan bruges ift. rettigheder etc. og præsenter den mulighed for redaktionen. Hvis det f.eks. er til et program som Go’ Morgen Danmark og omhandler et besøg i Syrien, så er optagelser derfra virkelig gode til at vise det, som kilden taler om. Få kolleger i felten eller til arrangementer til at lave dækbilleder med rolige optagelser af mindst 45 sekunders varighed per styk.

Det samme princip med fotos. Send presse- eller privatfotos med i et pitch, eller informer om at det er en mulighed. Særligt på små redaktioner hjælper et godt foto, der kan illustrere historien langt bedre end et generisk modelfoto fra arkivet.

Medsend citater / talepunkter

Det er altid en god idé at sende citater med, særligt hvis pitchet er hastende, og journalisterne har brug for en hurtig reaktion. Eller du sender til en redaktion, som ikke nødvendigvis har ressourcer til at lave interview selv. I andre tilfælde vil jeg sende en kort skitse af, hvad vores positioner er på området, og hvad min kilde vil kunne fortælle noget om.

Kort, vinklet og målrettet

Både mail- og telefonpitches skal være korte, vinklede og målrettet det enkelte medie. Hvis du ikke kan forklare din historie på maks. 45 sekunder, så er der ret stor sandsynlighed for, at journalisten heller ikke kan sælge den til sin redaktør. Øv det evt. igennem med en kollega, inden du ringer, så du har dit pitch helt i skabet.

Tabeller og infografikker

Et andet godt råd, der kom på LinkedIn, er at medsende tabeller, statistikker og infografikker med en historie. Hvis journalisten kan se god inspiration til historiens visuelle udtryk – eller måske kan bruge din infografik i stedet for at få produceret en egenversion – er historien langt nemmere at sælge ind.

Telefon vs. mail

På LinkedIn spurgte en mig til telefon vs. mail. Han var uenig med mig (i Altinget-artiklen argumenterer jeg for, at mail ofte virker bedre end telefon) og mente, at opkald er langt bedre. Alt behøver selvfølgelig ikke virke ens for alle. Men her er mit svar til ham:

”Tlf. vs mail kommer selvfølgelig altid an på kontekst. Hvis jeg nu f.eks. står med en breaking historie, som jeg gerne vil ind på, så vil jeg både maile og ringe. Maile Ritzau et citat, de kan bruge som hurtig reax med tilbud om interview, hvis de har brug for mere (og evt. så ringe og gøre opmærksom på, at der lige er kommet en mail). Så snart der er trykt send på den, vil jeg ringe til News og Radioavisen og høre, om de vil have kommentarer. Og så listen igennem derefter.

Journalister på stofområdet kan jeg også sagtens finde på at sms’e. Hvis jeg skal sælge en historie ind til et medie, hvor jeg ikke er sikker på, hvem jeg skal have fat på, så ringer jeg ofte til dem og spørger. Forsøger at finde den rette person og præsentere pitchet kort og så selv sige, jeg kan sende mere info på en mail. Ellers vil de bare spørge mig et øjeblik senere. Hvis jeg sidder med større rapporter eller lignende, der ikke er dagsaktuelle, så sender jeg næsten altid på mail. Jeg syntes selv, da jeg sad på den anden side af bordet, at det var virkelig irriterende at blive kimet ned af folk, der gerne ville komme med salgstalen om historier, jeg synes var tåbelige eller ligegyldige, fordi de ikke havde klare vinkler etc. parat (og hvordan man så laver et tlf. pitch godt, kræver næsten en artikel for sig selv 😉 Så altså helt grundlæggende er mit svar: Det kommer an på kontekst, historie, journalist og afsender. Ved godt det ikke lige var det klareste svar, men som alt andet er der sygt mange ‘på den ene side, på den anden side’ og jeg laver altid bedømmelsen fra gang til gang.”

Og en bemærkning her til sidst

En journalist ved et stort dansk dagblad klagede i min tråd over, at han ofte bliver ringet op af ”PR-typer”, hvor han fornemmer, at de blot skal krydse hans avis af på en liste til en kunde. Folk, der ikke har gjort deres hjemmearbejde på hverken historien, ham eller hans stofområde. Det er en skam, fordi det gør det sværere for den næste, der ringer, og det er simpelthen bare dovent.

Som jeg svarede ham omkring grundpointen i alle mine tips: ‘lad vær at spild folks tid’.

One Reply to “Mine bedste pressetips vers. 2”

  1. Supert indlæg. Mange tak fordi du deler 🙂

Skriv et svar